I juni vil luften over Fanø igen blive omdannet til et orgie i farver og figurer, når den årlige dragefestival bliver skudt i gang. Se de flotte billeder fra sidste års Dragefestival her.
Fanø er på mange måder hjemsted for storladne landskaber. De brede sandstrande, de tårnhøje klitter og det voldsomt brusende Vesterhav.
Og i juni bliver det endnu mere spektakulært. For her afholder man den årlige dragefestival, som har fået navnet International Kite Fliers Meeting Fanø. Den er verdens største af sin art, og hvert år samles cirka 5.000 drageflyvere for at dekorere luftrummet med drager i alle størrelser, former og farver.
Skabt af tyskere
Arrangementet, der varer tre dage, er det 32. i rækken, og det blev skabt i 1985 af tyske Wolfgang Schimmelpfennig, der rejste fra Hamborg til Fanø for at sætte drager i luften sammen med en flok venner.
Det viste sig at være så stor en succes, at de vendte tilbage året efter med endnu flere venner, og siden tog det fart og udviklede sig til en decideret festival.
I dag er Wolfgang og hans ven Rainer Kregovski arrangører af festivalen, der dog ikke har vokset sig større, end at det helt grundlæggende blot er et non-profit arrangement for græsrødderne og de nytilkomne drageentusiaster.
Og sådan bliver det helst ved, hvis det ellers står til tyskerne, der givetvis er blevet kontaktet af det lokale næringsliv og lokalpolitikere.
Sådan ser det ud, når de store drager bliver luftet på dragefestivallen på Fanø.
Hjælp fattige børn
Du kan læse meget mere her på enten tysk eller engelsk.
Hvert år afholdes der en auktion med drager og dragetilbehør, og overskuddet går i år til Kinderhilfe Kolumbien e.V., der er en hjælpeorganisation for udsatte colombianske børn.
Der er desuden masser af aktiviteter for børn, der blandt andet kan bygge deres egne drager. Disse er blevet samlet under navnet Fanø Familie Dragefestival.