Ægteparret Jürgensen fra Hamburg prioriterede wellness og vestkysten

Horst og Petra lægger ikke skjul på, at de kan lide at slappe af og gøre noget godt for sig selv. For første gang gik de efter et rent wellnessophold og blev overraskede over, at de kunne kombinere det med at være på camping.  
Hvad var det absolut bedste?

Det var, at jeg fik overtalt Horst til parbehandling. Jeg er sikker på, at han tænkte: Er det nu ikke lige romantisk nok, og var vi ikke lidt for gamle til det? Men vi nød det begge to. En ting var, at vi begge fik hver vores behandling, men at sidde der i badekarret med champagne og frugt. Vi kom til at snakke om alverdens ting. Sjove oplevelser med børnene. Vi kom sådan til at grine. Det var så dejligt. Vi har jo tid til os selv nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Det er da nu, vi skal nyde hinanden.

 

Er wellness ikke kun for kvinder?
Se det troede min mand vist også, men da han en af dagene kom tilbage fra en massage, smilede han bare. Du ved sådan fra det ene øre til det andet. Det eneste, han sagde, var: Det var godt for mine ømme skuldre. Måske er vi kvinder mere til sådan noget som kropsindpakninger. Jeg prøvede en aromaindpakning. Sikke en duft. Så tænker man: Det her, det er livet. Jeg tror aldrig, min hud har føltes så lækker før.

 

Var I kun på campingpladsen?
Nej, men vi var der meget.  Vi kunne jo svømme og gå i spa hver dag. Men så er det også ren helse for os at komme ud i naturen. Pakke en madkurv med gode sager, en god flaske vin og en kande kaffe. Gå der i klitterne og kigge efter et godt sted. En lille plet, hvor vi kan se ud over havet og så alligevel sidde i lidt for os selv. Hver dag gik vi en lang tur ved stranden. På den måde fik vi også lidt motion.

 

Hvorfor wellness i Danmark?
Faktisk havde vi også overvejet at tage sydpå men så, at der var den her mulighed i Danmark. Det er selvfølgelig skønt, når solen skinner, men egentlig er det ikke så vigtigt, når vi bruger så meget tid i spabadene. Der var en dag, hvor vi gik i et udendørs bad, hvor det blæste lidt og ikke var specielt varmt. Men vandet i badet var varmt. Så sad vi der. Helt stille. Mærkede vinden i ansigtet samtidig med, at kroppen var helt varm. Det var specielt. 

 

Vil I gøre det igen?
Ja, det vil vi. Det skal ikke altid være wellness. Vi skal også opleve noget andet, men vi kan godt lide at feriere i Danmark. Og det bliver helt sikkert ikke sidste gang, vi prøver at søge efter camping og wellness. Der var jo fine hytter og gode muligheder for at spise godt, så vi ikke behøvede at stå og kokkerere selv. Det kan vi godt lide – bare at slappe helt af.