Holder du ferie i Danmark? Oplev disse strande

Alle undersøgelser fortæller, at et voksende antal danskere bliver hjemme i Danmark, når de skal på sommerferie. Vi dropper simpelthen all inclusive hotel i Alanya i Tyrkiet eller Las Palmas på Gran Canaria. I stedet tager vi i sommerhus, på camping eller bliver helt hjemme, mens vi pakker kalenderen med skønne dagsture. Blandt andet er årsagerne, at vi hellere vil blive hjemme blandt familie og venner. Vi vil hellere kunne slappe af og sysle med småting herhjemme væk fra iPad, i stedet for at stå i kø med familien i to timer for at besøge Sankt Peterskirken i Rom. Samtidig er vi blevet mere og mere bevidste om vores negative påvirkning på klimaet, når vi flyver på ferie. Det hedder i dag Staycation: at holde ferie herhjemme, indenfor de danske grænser. Nyde hvad vi har herhjemme, stresse af, hygge med familien, og ikke mindst belaste klimaet det mindre. Overvejer du ferie i Danmark, men er på lidt bar bund med, hvad du skal, så læs med her. Vi giver dig nemlig skønne danske strande.

 

Søndervig Strand

Søndervig er en af de klassiske danske feriedestinationer - faktisk siden 1800-tallet. Samtidig blev stranden tilbage i 2014 kåret som den bedste strand i Danmark. Ønsker du at komme godt et stykke væk fra Sjælland, så overvej i stedet denne jyske vestkyst. Du vil her finde hundredvis af skønne sommerhuse, og endda et par hoteller. Desuden er strandbyen så godt besøgt, at du også vil kunne finde et butikscenter, bowlinghal, badeland og supermarked. Desuden er der også mulighed for wellness og golf. På stranden vil du kunne møde historiske monumenter fra Anden Verdenskrig i form af flere tyske bunkere.

 

Henne Strand

Forbliver vi i Jylland, kan du også have en fantastisk ferie på Henne Strand. Her vil du kunne finde en fantastisk strand i naturskønne omgivelser. Der er en skøn bred, lang og lys sandstrand. Du vil også kunne finde skov og anden skøn natur. Ikke mindst også et dejligt byliv med restauranter, cafeer og butikker. Du kan endda få en Michelinoplevelse, hvis du besøger den tostjernede restaurant Henne Kirkeby Kro som er beliggende i landsbyen Henne Kirkeby, blot få kilometer fra Henne Strand.

 

Dueodde Strand

Er du frisk på at tage turen fra Sjælland til Bornholm, så er Dueodde strand et must. Af mange kaldes det både Danmarks bedste og mest berømte strand som strækker sig over flere kilometer langs øens sydspids. Stranden er især kendt for sit meget fine lyse, hvide sand. Faktisk er det flyvesand, som er noget af verdens fineste sand. Det flytter sig nemlig med vinden og danner store vandreklitter som langsomt flytter sig med landskabet. Bornholm er den ultimative sommerhusferie, hvor der er et væld af forskellige oplevelser og skøn natur. Ønsker du at føle, du kommer lidt væk på eksotisk ferie, så er Bornholm et godt alternativ.